Produktuafhængig rådgivning · Station 1 på IAM-rejsen

IAM Maturity Assessment

Ved I, hvor I står?

Før I investerer i processer, produkter eller projekter, skal ét spørgsmål besvares: hvor moden er jeres identitets- og adgangsstyring i dag? Vi giver jer et ærligt, dokumenteret billede af styrker, svagheder og risici – og et roadmap til næste modenhedsniveau, som ledelsen kan handle på.

Produktuafhængig vurderingKonkret estimat før opstartLeverancer på dansk, klar til ledelsenAfgrænset forløb – let at sige ja til

Hvorfor måle modenhed?

I kan ikke prioritere det, I ikke har målt

  • Prioritering kræver et fælles billede. Uden et dokumenteret udgangspunkt bliver IAM-investeringer drevet af mavefornemmelse, og indsatsen lander sjældent dér, hvor den giver mest værdi.
  • Compliance kræver dokumentation. NIS2, ISO 27001 og GDPR forudsætter dokumenterbar styring af, hvem der har adgang til hvad. Vurderingen viser præcis, hvor jeres største huller er.
  • Kompleksiteten vokser indefra. Hybride miljøer, flere systemer og ophobede rettigheder øger angrebsfladen år for år. Svage punkter skal findes, før de bliver til hændelser.
  • Ledelsen er blevet ansvarlig. Med NIS2 er adgangsstyring et ledelsesansvar. En modenhedsvurdering giver bestyrelse og direktion det beslutningsgrundlag, de nu er forpligtet til at have.
To rådgivere i samtale
Ad hocManuelt og personbåretBegyndendeFørste processer på pladsStandardiseretFælles processer og ejerskabStyretMålt, revideret, automatiseretOptimeretLøbende forbedringI er her?

Modenhedstrappen: fra ad hoc til optimeret. Vurderingen placerer jer, og roadmappet viser vejen op.

Metode

Fire dimensioner, vi måler på

Identitetslivscyklus

On-, om- og offboarding (JML): følger adgangen medarbejderen – eller hænger den fast?

Adgangsstyring

Roller, anmodning og godkendelse: hvem bestemmer, hvem der får adgang, og er det dokumenteret?

Privilegeret adgang

Admin-konti og kritiske systemer: de konti, et angreb gør størst skade med.

Governance & compliance

Recertificering, funktionsadskillelse (SoD) og audit trail: kan I bevise, at kontrollen virker?

Forløbet

Sådan foregår det

  1. 01 · Foranalyse

    Vi starter med jeres forretning, ikke jeres systemer

    Kort workshop om jeres forretning, mål og nuværende setup, så vurderingen måler det, der betyder noget for jer.

    To rådgivere i samtale ved IAM Groups banner
  2. 02 · Dataindsamling

    Interviews, dokumentation og et kig ind i systemerne

    Interviews med nøglepersoner, gennemgang af dokumentation og, hvor det giver værdi, et Technical Review, der læser rettighederne direkte ud af systemerne, så vurderingen får tal bag sig.

    Konsulent arbejder med kode på tre skærme
  3. 03 · Analyse

    Fire dimensioner, målt mod best practice

    Vurdering af modenhedsniveau på de fire dimensioner med vores IAM Maturity Model, målt mod best practice og internationale standarder.

    Konsulent tegner IAM-arkitektur på et whiteboard
  4. 04 · Rapport og præsentation

    Klar til direktion eller bestyrelse

    Skræddersyet rapport med anbefalinger – og en præsentation, der er klar til direktion eller bestyrelse.

    Præsentation i IAM Groups mødelokale

Leverancer

Hvad får I?

Statusrapport

Jeres modenhedsniveau, dokumenteret og målt mod best practice – det fælles billede, al prioritering starter fra.

Gap-analyse

De kritiske huller og risici, koblet til konkrete tiltag – ikke en generisk mangelliste.

Roadmap

Anbefalinger til næste modenhedsniveau, teknisk og organisatorisk, i prioriteret rækkefølge.

Ledelsespræsentation

Klar til dialogen med direktion eller bestyrelse – så rapporten ikke ender i skuffen.

Derfor IAM Group

En vurdering uden bagvedliggende dagsorden

  • Specialiseret i IAM. Identity & Access Management er alt, hvad vi laver.
  • Produktuafhængig vurdering. Roadmappet peger på jeres behov – ikke på et produkt. Konklusionen kan lige så vel være procesarbejde eller PAM som en IGA-platform.
  • Vi kender markedet og faldgruberne fra både rådgivning og implementering – anbefalingerne er afprøvet i virkeligheden.
  • Leverancer, der kan bruges fra dag ét – på dansk, klar til ledelse og bestyrelse.

Vores holdning

En modenhedsvurdering er ikke en karakterbog. Det er en prioriteret liste over, hvad I skal gøre først.

Derfor slutter vurderingen med et roadmap, ledelsen kan handle på, og ikke med en score, ingen kan bruge til noget mandag morgen.

Næste station på rejsen

Peger roadmappet på IGA?

Så er vores IGA Ready-forprojekt det naturlige næste trin. Gap-analysen og roadmappet fra jeres Maturity Assessment genbruges direkte i IGA Readys første fase – I betaler ikke for det samme arbejde to gange.

Læs om IGA Ready

Godt at vide

  • Afregning: Time & Materials. I får et konkret estimat efter en indledende dialog, så I kender rammen, før I går i gang.
  • Jeres indsats: adgang til nøglepersoner til interviews og en intern tovholder – resten står vi for.
  • Tal bag vurderingen: vil I have rettighederne læst direkte ud af systemerne, lægger vi et Technical Review ind i dataindsamlingen. Så hviler vurderingen på data og ikke kun på interviews.

Materialer

Hent materialet

Del det med kolleger eller ledelse – kort eller uddybende, alt efter hvem der spørger.

One-pager: IAM Maturity Assessment

Kort overblik over forløb, leverancer og udbytte, klar til at dele internt.

Whitepaper: IAM Maturity Assessment

Uddybende gennemgang af metoden, modenhedstrappen og hvad rapporten kan bruges til.

Find ud af, hvor I står

En uforpligtende dialog om jeres setup er den hurtigste vej i gang.