Casen

Udgangspunktet: manuelle processer og spredte data

Virksomheden i denne case er en mellemstor produktions- og servicevirksomhed med 2.000 medarbejdere fordelt på 15 kontorer. Som mange andre stod den med et velkendt problem: brugeroplysninger spredt over HR-system, Active Directory og Entra ID, manuel oprettelse og nedlæggelse af konti, og intet samlet svar på, hvem der havde adgang til hvad – netop det spørgsmål, NIS2 og kundernes revisorer stiller.

Casen er dokumenteret i et blueprint fra Pointsharp, hvis IGA-løsning virksomheden valgte. IAM Group er dansk implementeringspartner på Pointsharp – men pointen her er forløbet: en faseopdelt tilgang, der kan gennemføres på ned til 12 uger, og som er relevant, uanset hvilken IGA-løsning man ender med at vælge.

Forløbet

Seks faser fra projektstart til drift

  1. Projektstart

    Omfang, governance-krav og kernesystemer defineres. Ikke alle systemer skal med fra start – kun dem, der betyder mest.

  2. Kobl kernesystemerne

    HR, Active Directory og Entra ID forbindes, så der opstår ét autoritativt kildesystem for identiteter.

  3. Konfigurér governance

    Livscyklusprocesser, roller og godkendelsesflows sættes op: hvem godkender hvilke adgange, og hvad sker der ved ansættelse, rolleskift og fratrædelse.

  4. Validér og test

    Processer og integrationer efterprøves med de centrale interessenter, før noget går i drift.

  5. Go-live

    Identitetsstyringen sættes i drift på tværs af kernesystemerne.

  6. Udvid over tid

    Flere systemer og kontroller kobles på løbende – i virksomhedens eget tempo.

Resultatet

Det fik virksomheden ud af det

  • Automatiseret on- og offboarding: nye medarbejdere får de rigtige adgange fra dag ét, og fratrådte mister dem samme dag.
  • Automatisk oprydning: gamle og herreløse konti slettes automatisk i stedet for at blive stående som åbne døre.
  • Ét samlet overblik: alle brugere og adgange styres ét sted, på tværs af forretningssystemerne.
  • Revisionsspor: dokumentationen for, hvem der har adgang til hvad og hvorfor, produceres løbende – ikke som brandslukning før en revision.

Hvad kan mindre virksomheder lære af det?

Casens virksomhed har 2.000 medarbejdere, men tilgangen skalerer nedad. Er man en underleverandør med 100 eller 300 medarbejdere, er systemlandskabet mindre, og de første faser tilsvarende kortere. Princippet er det samme: start med HR, AD og de vigtigste forretningssystemer, automatisér livscyklussen, og lad dokumentationen opstå som et biprodukt af driften.

Hele casen kan læses i Pointsharps blueprint, som også beskriver modellen mere teknisk. Og står I over for at skulle vælge løsning, gælder rådet fra vores tidligere artikel stadig: afklar omfang og modenhed først, og vælg produkt efter jeres systemlandskab – ikke efter, hvem der ringede først.

Vil I se, hvordan det kunne se ud hos jer?

Vi gennemgår jeres systemlandskab og viser, hvordan en faseopdelt tilgang ville se ud for en virksomhed på jeres størrelse – uforpligtende.