Baggrund

Spørgsmålet, næsten alle stiller

Prisen på en dedikeret IGA-platform får mange til at spørge: Kan vi ikke klare os med det, vi allerede betaler for? Det er et fornuftigt spørgsmål, og svaret er ærligt: nogle gange ja. Entra ID Governance er blevet et reelt alternativ for organisationer med en overvejende Microsoft-baseret systemportefølje.

Valget afgøres af tre ting: jeres systemlandskab, jeres compliancekrav og jeres organisations kompleksitet – ikke af funktionslister alene.

Hvad Entra ID Governance gør godt

I Microsoft-økosystemet er værktøjet stærkt: access reviews på grupper, Teams og applikationer, entitlement management med adgangspakker, lifecycle workflows for on- og offboarding af cloudidentiteter og privilegeret adgangsstyring gennem PIM. Er jeres applikationer overvejende koblet til Entra, og er jeres identiteter født i cloud, kommer I langt.

Styrken er integrationen: Alt ligger i den platform, I allerede driver, med licenser, I måske allerede har, og uden et nyt system at implementere og vedligeholde.

Forskellene

Hvor en dedikeret IGA-platform adskiller sig

  • Systemer uden for Microsoft: dyb provisionering og adgangsstyring i fagsystemer, ERP, sundhedsplatforme og alt det, der aldrig kommer i Entra.
  • Rollemodel og SoD: rollemodellering og funktionsadskillelse på tværs af hele systemlandskabet, ikke kun cloudapplikationer.
  • Komplekse JML-regler: automatik drevet af HR-data med flere kilder, koncernstrukturer og særregler for fx eksterne og vikarer.
  • Recertificering på alt: adgangsgennemgange, der dækker alle systemer med adgange – også dem uden moderne integrationer.
  • Audit på tværs: ét samlet svar på, hvem der har adgang til hvad og hvorfor – uanset hvor adgangen ligger.

Metoden

Sådan afgør I valget

  1. Kortlæg systemlandskabet

    Hvor stor en andel af jeres kritiske systemer ligger uden for Microsoft-økosystemet? Jo større andel, jo stærkere er argumentet for en dedikeret platform.

  2. Afklar compliancekravene

    Kræver NIS2, DORA eller revisionen recertificering og funktionsadskillelse på fagsystemer og lokale systemer? Så skal værktøjet kunne nå derud.

  3. Vurdér datagrundlaget

    Én HR-kilde og en enkel organisation trækker mod Entra; flere kilder, koncernstrukturer og særregler trækker mod dedikeret IGA.

  4. Regn på den samlede pris

    Sammenlign licenser, implementering og drift over flere år – og husk, at den billigste licens kan blive dyr, hvis halvdelen af landskabet skal håndteres manuelt ved siden af.

Det ærlige svar

For mange er det rigtige svar en kombination: Entra ID som fundament for autentifikation og cloudadgange, og en dedikeret IGA-platform til governance på tværs af hele landskabet. De to udelukker ikke hinanden – i de fleste arkitekturer arbejder de sammen.

Uanset retning gælder rækkefølgen fra vores artikel om faldgruber i IGA-projekter: Afklar behov, datagrundlag og processer først, og lad produktvalget følge af kravene.

Skal vi regne på jeres situation?

IGA Ready er vores strukturerede forprojekt: Vi kortlægger systemlandskab, krav og datagrundlag og giver jer et beslutningsgrundlag for produktvalget – uanset om svaret bliver Entra, dedikeret IGA eller en kombination.